Med en perfekt cocktail af historie i Gamla Stan, hipstercaféer på Södermalm, skærgårdsidyl og endda et særligt ABBA-museum er der få byer i Norden, der kan matche Stockholms unikke og afvekslende storbystemning. Hvad enten I planlægger en event eller et møde i den svenske hovedstad, kan vi hjælpe jer med at udvikle et perfekt oplæg, der indfanger alt det bedste, byen har at byde på.
Vores projektledere hjælper jer fra A til Z– og gerne lidt længere
Vil I runde konferencedagen eller mødet af med drinks og en sen middag i SoFo? Eller hvad med en gallamiddag på Vasamuseet efterfulgt af shopping i Hamngatan? Ikke noget problem!
Vores projektledere har lang erfaring inden for både event- og rejsebranchen og er vant til at skræddersy arrangementer til alle typer behov og budgetter. Vi har ikke alene overblik over alt vedrørende hoteller, mødelokaler og restauranter, men også et stort netværk af lokale samarbejdspartnere, der hjælper os med at sammensætte komplette oplevelsespakker inklusive alt, hvad I har brug for.
Vi planlægger et arrangement i Stockholm, der er perfekt for jer
Om I bare skal have lidt råd og vink med på vejen, eller I vil lade os stå for det hele – det er op til jer. Ophelix kan bistå med alt fra planlægning til gennemførelse – og vi tilpasser alt med udgangspunkt i, hvilken type gruppe I er, og hvilke mål I har sat jer. Derfor tager vi os altid tid til en tæt dialog først, så vi er sikre på, at vi kan tilbyde en Stockholms-oplevelse helt ud over det sædvanlige.
Vi kan hjælpe jer med at
booke al nødvendig overnatning og transport i Stockholm
sammensætte og gennemføre et nøje tilpasset rejseoplæg
booke alle billetter og restauranter i forvejen
planlægge et afbalanceret program, der giver minder for livet
Har I planen klar, eller har I brug for tips til, hvordan arrangementet kan blive helt perfekt? Kontakt os gerne for en hyggelig og uforpligtende snak!
Dette nettstedet bruker informasjonskapsler for å sikre at du får den beste opplevelsen på nettstedet vårt. Ved å fortsette godtar du dette.